Concrete5 Danmark køre nu på version 8.0.0
Concrete5 er nu oppe på version 8.0.0
Der er mange nye ting i concrete5 8.0.0 og det er ganske umuligt at gennemgå dem alle. men et par stykker skal du da få:
- Sider kan nu udgives på en forudbestemt dato/tid. Så du kan sagtens bruge flere dage på at finpudse dine sider inden udgivelse
- Sprogstyring i concrete5 er nu blevet meget mere omfattende og mere solidt
- Hele brugeroplevelsen har fået en helt nyt design - det er blevet mere rent og simpelt
- Store dele af "core" delen i concrete5 8.0.0 er blevet skrevet om så den understøtter moderne form for programmering
- En helt ny database objekt editor er blevet tilføjet. Du har hermed mulighed for at oprette dine egne databaser i concrete5 uden at skulle lære at programmerer
- Filhåndtering har nu indbygget mappesystem. Du kan på den måde få meget mere styr over dine filer og billeder
Hvad er så de negative sider:
- Du bør undersøge om dine add-ons er kompatible med concrete5 8.0.0. Kontakt eventuelt udviklerne for mere information inden opgradering
- Du bør undersøge om dit tema virker fejlfrit under concrete5 8.0.0
Min konklusion:
Jeg har været med i næsten hele beta forløbet og set concrete5 8.0.0 løbe i mange retninger over de sidste måneder. Jeg har endda set den hoppe helt af sporet hvor alle diskuterede højlydt. Men sådan er udvikling og jeg mener helt klart at concrete5 8.0.0 er landet på begge ben og, at den klart er et flot spring fremad. Men prøv den selv og drag dine egne konklusioner.
Med venlig hilsen
Michael Jensen-Maar